Her kommer en lille beretning om, hvad Niels Erik lavede som arbejdsramt.
"Jeg et hus mig bygge vil"
Ja, det blev da også til et selvbyggerhus sammen med Grit den gang i begyndelsen af 1960'erne, men murskeen blev lagt til side til fordel for en humanitær indsats i det hæderkronede danske civilforsvar.
Eller var det noget med værnepligt der skulle overstås?
Jeg blev hængende i systemet og avancerede gennem årene til "Mester af første grad" og underviste bl.a. i ca. 6 år på den daværende befalingsmandsskole i Hobro.I slutningen af 1977 fik jeg et nyt job, men med samme substans: "Chef for Slotsholmens Bedriftværn"
Det betød, at der skulle genopbygges og videreføres et internt beredskab for alle de ministerier og institutioner, der var på øen Slotsholmen midt i København:
Folketinget, Statsministeriet, Det Kongelige Bibliotek o.s.v. i alt 27 institutioner.
Et spændende og meget krævende job, hvor der var udfordringer i massevis, såvel administrative som undervisningsmæssige.
Mange hundrede ministerielle kvinder og mænd kom på kursus i førstehjælp, brandslukning, signaltjeneste, og hvad jeg ellers kunne byde på, og de blev iklædt datidens bedriftværnsuniform, når de drog ad Hedehusene til for at øve færdighederne.
Det var også i den periode, der blev skabt kontakt til andre bedriftværnsledere; jeg fik startet Bedriftværnslederklubben, der senest er blevet til Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab som i 2005 har fejret 20 års jubilæum.
Med en ændret lovgivning blev de fleste bedriftværn "puttet i mølpose" omkring midten af 1990'erne og der var heller ikke nogen politisk opbakning til at videreføre det fælles bedriftværn for Slotsholmen. Jeg fik nye opgaver.
Slots og Ejendomsstyrelsens sikkerhedsorganisation skulle reorganiseres, og her var lige et job for en autodidakt;
nok havde jeg snuset lidt til arbejdsmiljø og sikkerhed, ... men!Nå, med guds hjælp og lidt håndkraft blev der da opbygget en ny organisation som dækkede styrelsens dengang ca. 1200 ansatte.
Det var en broget flok af papirnussere, arkitekter, rengøringsassistenter, gartnere, vagtpersonale samt alskens afskygninger af teknikere.
Arbejdsmiljøet kom i faste rammer, selvom ikke alle tog det lige højtideligt.
Med en passende nedtrapning over et par år, gik jeg på efterløn, og nu kan jeg så nyde mit otium.
